Ural er en flod i Rusland og Kasakhstan; betegnelsen Ural bruges også om Uralbjergene, hvor floden har sit udspring, og om de omkringliggende områder. Floden og Uralbjergene opfattes traditionelt som grænse mellem Europa og Asien.

Faktaboks

Også kendt som

Uralfloden (om floden); Uralbjergene (om bjergkæden); Uralregionen (om området)

Fra sit udspring i den sydlige del af bjergkæden løber floden mod syd til Orsk, derefter mod vest gennem Orenburg til Oral (på russisk Uralsk) i Kasakhstan og til Det Kaspiske Hav; i alt 2428 km. Ural er flere steder opdæmmet til kraftværksformål og i Kasakhstan til kunstvanding.

Floden hed førhen Jaik, men da jaik-kosakkerne havde støttet oprøreren Pugatjov, blev den ved forordning af Katarina 2. i 1775 omdøbt til Ural.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig