Vorticisme. Fotografen Alvin Langdon Coburns portræt af den amerikanske digter Ezra Pound fra 1916 er udført som en tredobbelt eksponering af Pounds ansigt i tre forskellige størrelser. Kubismens facetterede billedudtryk har inspireret fotografen, der samme år udviklede sit Vortoscope, et kalejdoskoplignende instrument, gennem hvilket han med sit kamera optog rent abstrakte fotografier, som han kaldte Vortographs.

.

Vorticisme er en britisk kunstretning ca. 1910-1915, der er navngivet af digteren Ezra Pound i 1913 og med maleren og forfatteren Wyndham Lewis som hovedskikkelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vorticisme kommer af engelsk vorticism, af engelsk og latin vortices 'hvirvelstrømme', plur. af vortex, og -isme.

Ligesom futuristerne ville man skabe en dynamisk, moderne kunst i det England, man så som kvindagtigt og fastlåst i Victoriatidens mønstre.

Til vorticisterne hørte billedhuggerne Jacob Epstein og Henri Gaudier-Brzeska samt fotografen Alvin Langdon Coburn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig