Viskelæder, redskab til fjernelse af blyants- eller blækskrift. Det består af vulkaniseret kautsjuk (gummi) eller plast, evt. med et indhold af pimpsten eller glas. Brugen af viskelæder var en af de første anvendelser for gummi i Europa.