vindtunnel | lex.dk – Den Store Danske

Da den danske fysiker Poul la Cour i 1890'erne begyndte at eksperimentere med vindelektricitet, spillede forsøg udført med hans selvudviklede vindtunnel en vigtig rolle. Vindtunnelen var opstillet på et bord i maskinsalen på la Cours forsøgscenter i Askov; foran den ses en model af en vindmølle.

Poul La Cour Museet.

Licens: Begrænset anvendelse

NASA har flere vindtunneler, der kan frembringe vindhastigheder over lydhastigheden. Her ses propellerne i en sådan vindtunnel på NASAs Langley Research Center i Californien. Bemærk personen ved propellerne, som er ca. 5 m lange.

NASA.

Licens: Begrænset anvendelse

Verdens største vindtunnel findes på NASAs Ames Research Center i Californien. Tunnelen er 425 m lang og 55 m høj med to testsektioner på hhv. 25 m×37 m og 12 m×25 m (højde×bredde); billedet er fra den største testsektion. Vha. et såkaldt Laser-Doppler-anemometer kan man måle, hvordan laserlys spredes fra små støvpartikler i luften, og dermed bestemme strømningshastigheden omkring lastbilen. Sådanne vindtunneleksperimenter anvendes til at studere luftmodstand og brændstoføkonomi for forskellige karosseriformer. Fotografi fra 1988.

NASA.

Licens: Begrænset anvendelse

En vindtunnel er et apparat til aerodynamisk forskning og udvikling af bl.a. fly og biler. Vindtunneler anvendes også til undersøgelse af strømninger omkring bygninger, broer og skibe. Forsøgsobjektet eller en nøjagtig skalamodel af det placeres i vindtunnelens prøvesektion, hvor bl.a. lufttryk, lokal lufthastighed (fx ved hjælp af et laseranemometer), kræfter og momenter på objektet kan måles. Med røg kan luftstrømme og hvirvler visualiseres og fotograferes.

De første vindtunneler fremkom i slutningen af 1800-tallet. Computersimuleringer begyndte sidst i 1900-tallet i visse tilfælde at kunne erstatte vindtunneler, men disse er dog stadig et uundværligt hjælpemiddel ved udvikling af især fly. De fleste vindtunneler drives af kraftige elmotorer med mangebladede propeller. I Danmark findes vindtunneler bl.a. på DTU og hos rådgivningsvirksomheden Force Technology.

Poul la Cour Tunnel

En af verdens største universitetsejede vindtunneler er dansk. Det er Poul la Cour Tunnel opkaldt efter den danske pioner inden for konstruktion af vindmøller, Poul la Cour, idet den f.eks. bruges til test af vindmøllevinger ved meget høj vindstyrke.

Tunnelen indviedes i 2018 på DTU’s afdeling i Risø. Blæserens vinger på en diameter på 4,7 m drives af en 2,4 MW motor, som giver op til 630 rummeter luft i sekundet. Det svarer til en lufthastighed på 378 km/t, hvilket svarer til tre gange hastigheden på en orkan.

På grund af tunnellens størrelse og høje vindhastighed giver den gode muligheder for at måle aerodynamik gennem anlæggets 384 sensorer. Dets 84 mikrofoner supplerer med målingen af støj.

Læs mere i Den Store Danske

Danmarks største vindtunnel, Poul la Cour Tunnel, er placeret i en stor bygning på Risø.

Poul La Cour Tunnel på DTU i Risø.

Courtesy of DTU Wind Energy.

Licens: Can be used free of charge 'Courtesy of DTU Wind Energy
Blæseren på Poul la Cour Tunnel har en diameter på 4,7 m.

Blæseren på Poul la Cour Tunnel.

Courtesy of DTU Wind Energy..

Licens: Can be used free of charge 'Courtesy of DTU Wind Energy

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.