Vinbjergsnegl, Helix pomatia, lungesnegl, som bl.a. pga. sin størrelse (skalbredde op til 45 mm) er en populær spisesnegl. Den er formentlig bragt til Danmark af munke i middelalderen.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet vinbjergsnegl kommer af tysk Weinbergschnecke; 1. led 'vinbjerg' sigter til, at sneglene gerne holder til i vinmarker.
Vinbjergsneglen lever i skovlysninger, langs jernbaneskråninger og i haver, bl.a. nær klostre og borgruiner. Den kan blive over ti år gammel, og som andre lungesnegle er den hermafrodit.
I tørre og varme sommerperioder kravler den op ad træstammer eller hegnspæle, og den danner et tyndt kalklåg på skalmundingen, som forhindrer fordampning, hvorpå sneglen ligger i dvale, indtil fugtigheden igen stiger. Om vinteren graver vinbjergsneglen sig ned i jorden, og i meget kolde vintre dør en stor del af sneglene af kulde; kun de, der har gravet sig meget dybt ned, overlever.
I flere lande, også Danmark, har man deciderede sneglefarme, som skal dække efterspørgslen; vilde danske snegle må kun samles til privat forbrug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.