Vielse er stiftelse af ægteskab. Vielse kan ske enten som kirkelig eller som borgerlig vielse. Efter ægteskabslovgivningen kan indgåelse af kirkeligt ægteskab med borgerlig gyldighed finde sted ved vielse inden for folkekirken, når en af parterne er medlem af denne, inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne er medlem af vedkommende trossamfund, inden for andre trossamfund, når en af parterne tilhører dette, og dette trossamfund har en præst, som af kirkeministeren er bemyndiget til at foretage vielser.

Faktaboks

Etymologi

af oldnordisk vígsla 'indvielse', afledning af germansk *wīha- 'hellig'

En præst i folkekirken har kun pligt til at foretage en vielse, hvis begge parter hører til folkekirken, og en af dem er medlem af hans menighed. Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt. Ægtefæller kan få et ægteskab, der er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Borgerlig vielse foretages af kommunalbestyrelsens formand, i København af en af borgmestrene, der eventuelt kan give bemyndigelse til andre.

Vielsen er gyldig, såfremt den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og såfremt parterne mødte personligt og samtidigt og på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklærede at ville ægte hinanden og derpå af vielsesmyndigheden er forkyndt at være ægtefolk. I 2017 blev disse gyldighedsbetingelser suppleret med et lovkrav om, at begge parter ved vielsen var fyldt 18 år. Se også bryllup og ægteskab.

Nødvielse

Hvis der er akut risiko for, at en af parterne dør, kan vielsesmyndigheden foretage vielsen, selvom der ikke er foretaget en fuldstændig prøvelse af ægteskabsbetingelserne.

Vielsesomfanget

Vielsesomfanget i en befolkning kan måles som antal af vielser pr. 1000 indbyggere, den summariske vielseskvotient. I dette mål indgår imidlertid i nævneren såvel børn som allerede gifte personer. Endvidere vil målet være påvirket af aldersfordelingen: En særlig høj kvotient kan helt eller delvis være forårsaget af, at en stor del af befolkningen er mellem 20 og 35 år, hvor hovedparten af vielserne normalt finder sted. For at undgå disse svagheder kan man for hhv. mænd og kvinder beregne antallet af viede i fx hver femårsaldersklasse pr. 1000 ikke-gifte personer i den samme aldersklasse, de aldersbetingede vielseskvotienter for ikke-gifte.

Siden 1960'erne er der sket en stærk nedgang i vielsesomfanget i Danmark. Nedgangen har reduceret antallet af vielser fra 42.000 i 1965 til kun 24.000 i 1982. Samtidig er der sket en betydelig stigning i den gennemsnitlige vielsesalder for førstegangsviede. Mens vielsesalderen for ugifte mænd var 24,7 år i 1966, var den i 2005 nået op på 33,7. For ugifte kvinder var den øget fra 22,3 år til 31,4. Efter 1982 er der igen sket en stigning i det årlige antal vielser, som i 2005 beløb sig til 36.000; stigningen skyldes først og fremmest en indhentningsproces.

Ændringen i antallet af vielser skal ses i sammenhæng med forekomsten af papirløse samlivsforhold. Mens disse samlivsforhold indtil midten af 1960'erne udgjorde et ret ubetydeligt antal, boede mere end hvert femte par i 2005 sammen uden vielsesattest. Det har medført, at 45 procent af alle levendefødte i 2004 blev født uden for det legale ægteskab; ikke desto mindre fødes mindst 90 procent af alle levendefødte i parforhold, hvor forældrene bor sammen. De store forandringer, der er foregået mht. indgåelse af ægteskab, hænger sammen med kvindens nye økonomiske og sociale rolle, ligesom sikre familieplanlægningsmetoder, herunder legal abort, har fjernet risikoen for uønskede børn. Der er derimod mere moderate ændringer i antallet af personer, gifte eller ikke-gifte, der bor sammen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig