Veterinæruddannelse, uddannelse til dyrlæge. Veterinærer har været uddannet i Danmark siden 1773, da en skole blev oprettet af Peter Christian Abildgaard; siden 1858 er uddannelsen foregået på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL, nu Københavns Universitet).

Studiet er normeret til 51/2 år (11 semestre) og fører til kandidatbetegnelsen cand.med.vet., der giver ret til at udøve alle former for veterinærvirksomhed efter autorisation. Studiet afsluttes med et speciale, hvor den studerende arbejder selvstændigt med en faglig/videnskabelig problemstilling.

Vigtigste arbejdsområder for dyrlæger er klinisk praksis (fx på dyreklinik), levnedsmiddelkontrol, miljøhygiejne, veterinær administration og forskning (på universiteter, ved lægemiddelindustri o.a.). Som ved andre højere uddannelser findes en overbygning med en treårig forskeruddannelse, der fører til ph.d.-graden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig