Vernalisering er kuldebehandling af unge toårige planter eller hydrerede frø med henblik på at opnå en tidligere blomstring. Uden kuldebehandling kan blomstring i visse planter udeblive eller forsinkes. Det gælder fx vintersæd, der skal sås om efteråret og udsættes for kulde for at give aksbærende planter. Fænomenet sikrer, at frø i naturen ikke spirer allerede efter en kort varmeperiode i efteråret, og at toårige planter først blomstrer det andet år.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vernalisering kommer af latin vernalis, afledning af vernus 'forårs-', af ver 'forår'.

Hos nogle arter af planter kan kortdagsbehandling eller behandling med plantehormonet gibberellin erstatte effekten af kuldebehandlingen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig