Vat, fiberlag, der til medicinsk og kosmetisk brug som oftest består af bomuld eller viskose, fremstillet ved kartning eller som non-wovens af stapelfibre. Pladevat, fx til indlæg i tøj, quiltning og isolerende lag i termotøj, bestod tidligere af kartede kortfibre af bomuld eller viskose; nu anvendes mest kemofibre, især af polyester.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vat kommer via tysk fra middelalderlatin wadda, muligvis af arabisk batā'in 'for' eller labbād 'filt', hvor l- er tolket som den bestemte artikel.

Vandskyende vat fremstilles af ikke-affedtede bomulds- eller kapokfibre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig