Kapok, (af malaj. opr.), naturfiber af frøhår fra kapoktræet, Ceiba pentandra. Fibrene er 1-3 cm lange, glatte og glinsende og er derfor vanskelige at spinde. Kapok anvendes ofte sammen med bomuld, fx uspundet til stoppemateriale ved møbelpolstring. Det anvendes desuden i redningsbælter, idet det kun vanskeligt fugtes og sammenpresset kan bære sin vægt 30-40 gange. Se også Ceiba.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.