urinvejssten

Nyresten er de hyppigst forekommende. De kan være symptomløse, men hvis en sten kiler sig fast på overgangen mellem nyrebækkenet og urinlederen eller længere nede i denne, optræder der anfald af stærke smerter (nyrekolik) i flanken, som regel ledsaget af blodtilblanding af urinen (hæmaturi) pga. irritation af slimhinden. Se også nyre.

Nyresten er en hyppig sygdom, der rammer ca. 5 procent af kvinder og ca. 10 procent af mænd i Danmark. Risikoen for at få urinvejssten flere gange er høj, idet 50 procent kan opleve et nyt stenanfald inden for de første 5 år og 75 procent inden for 20 år. De hyppigst forekommende sten er calciumsten, infektionssten, urinsyresten og cystinsten.

Årsagen til dannelse af nyresten er kompleks og til dels uafklaret. Calciumsten udgør 75-85 procent af alle urinvejssten. Hvis urin overmættes med calcium, vil dette udfældes som oxalat, fosfat eller begge i form af calciumsten, som tydeligt ses ved røntgenundersøgelse pga. kalkindholdet. I 5 procent af tilfældene er årsagen forøget dannelse af det calciumregulerende hormon (parathyreoideahormon) i biskjoldbruskkirtlen. Urinens surhedsgrad (pH) kan også spille en rolle for udskillelse af fosfat og oxalat. Stendannelse pga. infektion forekommer i 10-15 procent af tilfældene. Stenene kan antage betydelig størrelse og undertiden udstøbe en hel nyre (koralsten). Urinsyresten, som udgør 5-8 procent, skyldes forhøjet indhold af urinsyre i blodet (se podagra), hvilket kan behandles med lægemidlet allopurinol. Cystinsten, som udgør 1 procent, skyldes en arvelig sygdom, der medfører forøget udskillelse af den tungt opløselige aminosyre cystin.

Undersøgelse for sten sker ved røntgenundersøgelse af nyrerne med kontraststof (urografi). Hvis man har mistanke om blokering af urinvejene pga. sten, udføres der renografi.

De fleste sten er så små, at de afgår spontant. Sten over 6 mm i diameter skal fjernes. Knusning af sten med ultralydbølger (chokbølgelitotripsi, extracorporal shock wave lithotripsy, ESWL er ideel til sten i nyren og den øverste del af urinlederen. Stenknusning ved laser- eller anden destruktionsteknik kan udføres i tilslutning til kikkertundersøgelse (endoskopi). Undertiden kan en fastsiddende lille sten nederst i urinlederen fjernes med en slynge eller gribetang via kikkertundersøgelse af urinblæren (cystoskopi).

Blæresten opstår oftest som følge af blærebetændelse, der igen er opstået ved forhindret afløb fra blæren eller tilstedeværelse af et kateter i blæren. Fjernelse af blæresten (stensnit) har været kendt siden oldtiden.