undertøj

Undertøj er tøj, som bæres inderst på kroppen og under ydertøjet. I ældre tider havde man ikke specielle underklæder. Oldtidens løse kjorteldragter, der blev båret direkte på kroppen, fungerede samtidig som ydertøj. Begyndelsen til undertøj, mandens skjorte og kvindens særk, indførtes i middelalderen; det blev da almindeligt for fornemme folk at bære en underkjortel af tyndere stof under dragten. Skjorten og særken bevarede den løse facon, hvorimod korsettet og stivskørtet, der i 1500-tallet blev dele af den europæiske kvindedragt, fulgte moden og var grundlag for dragtsilhuetten. Det formgivende undertøj, især korsettet, men i 1900-tallet bl.a. også bryst- og hofteholderen, har spillet en vigtig rolle i modens omformning af kroppen.

I 1800-tallet blev det almindeligt for begge køn at bære underbukser. Mændenes var lange og smalle, kvindernes løse, åbne i skridtet og bundet under knæet. Sidst i 1800-tallet blev bukserne ligesom det øvrige kvindeundertøj pyntet med blonder med mere. Fra ca. 1910 blev undertøjet lettere, både mht. vægt, omfang og antallet af klædningsstykker, og til korsetteringen indførtes mere elastiske materialer.