Turgorbevægelser er bevægelser hos planter som følge af ændringer i cellernes saftspænding, turgortrykket, som er det tryk, der opstår i en plantecelle som følge af osmose. Eksempler er solsikkeplantens blomster, som i løbet af dagen følger solens gang, og mimoseplantens blade, som folder sig sammen ved berøring.

Faktaboks

Etymologi
Ordet turgor er senlatin 'opsvulmet tilstand', afledning af turgere 'svulme'.

Ændringer i saftspændingen er hormonalt styret og ofte korreleret med øget iontransport over plasmamembranen. De er bl.a. bestemmende for åbning og lukning af blades spalteåbninger, frøspirers gennemtrængning af frøskal og plantebevægelser. Strækningsvækst af den enkelte plantecelle skyldes også ændringer i saftspændingen efter forudgående løsning af cellevæggens struktur, se planter (plantevækst).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig