tulipan

Forædlede tulipaner har formodentlig deres oprindelse fra vilde tulipanarter, der vokser fra den østlige del af Tyrkiet og de nærliggende områder omkring Kaukasus i et bælte til det nordlige Pakistan. Disse arter er indgået i krydsninger, der har ført til nutidens dyrkede og forvildede tulipaner, der undertiden sammenfattes under det videnskabelige navn Tulipa gesneriana, havetulipan; hvis der er tale om en registreret varietet, benævnes den Tulipa efterfulgt af varietetsnavnet i enkelt anførselstegn, fx Tulipa 'Duc van Tol'. Man ved ikke med sikkerhed, hvor og hvornår de første krydsninger blev udført. Formentlig dyrkede man tulipaner allerede før år 1000 i de dengang ekspanderende islamiske riger i Tyrkiet og Iran, og muligvis har de dyrkede tulipaner allerede dengang været forædlede hybrider.

De første dyrkede tulipaner kom, så vidt vi ved, til Europa i 1550'erne i forbindelse med de tyrkiske angreb på Det Østrig-ungarske Kejserrige. Kejser Ferdinand 1. havde i forbindelse med stridighederne en udsending, Ogier Ghislain de Busbecq, ved den tyrkiske sultan Süleyman 1.s hof. Busbecq så første gang tulipaner ved byen Edirne i 1551 og bragte frø af disse planter med sig til Wien, hvor de blev udsået. I 1593 blev den franskfødte botaniker Carolus Clusius (Charles de l'Écluse), der 1573-87 var direktør for de kejserlige botaniske haver i Prag og Wien, ansat som lærer ved universitetet i Leiden i Holland og direktør for universitetets botaniske have. Clusius medbragte en række sjældne planter, bl.a. tulipaner, og disse regnes for de første tulipaner i Holland. Blandt de meget gamle kulturformer er fx varieteterne Tulipa 'Duc van Tol' og Tulipa 'Lac van Rijn', der måske går tilbage til de ældste indførsler.

Tulipaner blev hurtigt kendte og beundrede haveplanter, og forædlingen tog fart omkring 1600, men langt ind i 1600-t. var dyrkede tulipaner så sjældne, at kun overklassen havde råd til de eksotiske prydplanter, der blev et symbol på rigdom og magt. Man dyrkede enkeltplanter og ikke som i dag store bede med tulipaner. Især nye varieteter, bl.a. de såkaldte Rembrandt-tulipaner, der har blomster med hvide og farvede felter, kunne sælges for meget høje priser. Nu ved vi, at striberne skyldes en virusinfektion i blomsterne, og man søger i dag at undgå smittespredning ved et forbud mod handel med disse planter.

Omkring 1610 kunne et enkelt løg af en ny varietet gælde for en medgift ved et bryllup, og et fransk bryggeri blev solgt for et løg af sorten 'Tulipe Brasserie'. Ofte solgte man kun et eller ganske få løg. Et enkelt løg blev i Holland i 1624 handlet for 3000 gylden svarende til værdien af "to læs hvede, fire læs rug, fire fede okser, fire svin, 12 får, to fade vin, fire tønder øl, to bøtter smør, 1000 pund ost, en fuldt udstyret seng, et sæt tøj, et sølvkrus med låg samt en stor vogn til at køre det hele væk på" eller omtrent værdien af et hus.

Før 1633 havde handelen med tulipanløg i Holland været begrænset til handelsmænd og gartnere, men de stigende priser lokkede mange almindelige borgere til at spekulere på tulipanmarkedet. Løgene blev solgt, mens de endnu lå i jorden, og udstedte ihændehaverbeviser på tulipaner skiftede hænder mange gange, før planterne blev leveret. En driftig spekulant fra Amsterdam skal angivelig have tjent 60.000 gylden på fire måneder, mens årslønnen for byens borgmester var 500 gylden. Denne handel med usynlige varer, som hollænderne kaldte windhandel, kulminerede i 1637, da rygter om stagnerende eller endog vigende priser slog bunden ud af markedet. Folk, der havde pantsat hus og hjem for at skaffe penge til tulipanspekulation, blev ruineret fra den ene dag til den anden.

Interessen for tulipaner er imidlertid stadig usvækket, selvom handelen har antaget andre former, og priser på enkeltløg er beskedne. I Holland produceres der nu, hovedsagelig på de lave, sandede jorder mellem Nordsøen, Leiden, Amsterdam og Haarlem, 3-9 mia. tulipanløg årlig, hvoraf en meget stor del eksporteres til flere end 100 lande. I 1999 repræsenterede denne eksport af tulipanløg en værdi af næsten 3 mia. kr., hvortil kommer et næsten lige så stort beløb for andre blomsterløg. Og mens lægen og botanikeren Matthias de l'Obel i 1581 kunne opregne ca. 40 dyrkede varieteter af tulipaner, er det registrerede antal i dag mellem 3500 og 4000.

Dannelsen af nye varieteter sker især ved kontrolleret krydsbestøvning, hvor pollen fra udvalgte planter overføres til moderplantens støvfang vha. en pensel . Frøplanterne formeres derefter vha. sideløg. Selv med et indgående kendskab til forældrene og deres aner kan resultatet sjældent forudses, og arbejdet kræver stor tålmodighed, intuition og held; prøvedyrkning og selektion kan tage 15-25 år, før egnede planter kommer i handelen. Der står stadig meget store værdier på spil i handelen med tulipanløg, og de hollandske producenter sælger fortsat deres varer til mellemhandlere, mens løgene endnu ligger i jorden.