Trepartsaftale er defineret som en aftale mellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og arbejdstagere) og staten. Formålet med denne type af aftaler er, at skabe en fælles forståelse mellem parterne om løsningen af en række forskellige typer af problemstillinger på arbejdsmarkedet. Hvilke arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer der er med kan afhænge af problemstillingen, men typisk er det FH og DA.
Trepartsaftale præsenteres den 4. december 2023. I midten finansminister Nicolai Wammen (S). Byline: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
trepartsaftale
Eksempler på trepartsaftaler
Det har eksempelvis været aftaler, som betød indførelsen af arbejdsmarkedspensioner (se Velfærdsstatens historie), indsats mod seksuel chikane i 2002 og aftaler relateret til uddannelse på arbejdsmarkedet, eksempelvis FGU.
Der var under COVID-19-pandemien også en række aftaler for at kunne understøtte såvel virksomheder som medarbejdere, der kunne have vanskeligheder som følge af nedlukninger af virksomheder under krisen.
Trepartsaftalen i 2023
Den seneste store trepartsaftale kom i 2023 hvor der blev forhandlet løntillæg til en række offentlige ansatte gruppe ud fra en pulje på 6,8 mia. kroner afsat af staten. Det var første gang at en trepartsaftale blev brugt til at aftale lønforhøjelser og andre emner, som normalt er en del af overenskomstaftalerne. Der var derfor også diskussioner om og hvorvidt det kan have betydning for den danske aftalemodel.
Aftalen indebar forhøjelser til visse grupper, men også ændringer i hviletidsbestemmelser. De implementeres samlet i foråret 2024 i forbindelse med indgåelse af nye overenskomster på det offentlige område. I aftalen blev det også indføjet, at der ikke i fremtiden skal være trepartsaftaler om specifikke gruppers lønforhold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.