tremor

Tremor, ufrivillige rystende, rytmiske bevægelser af en legemsdel, oftest hoved, arme eller hænder. Tremor forekommer, når muskler med modsatrettet aktivitet skiftevis trækker sig sammen. Alt efter bevægelsesudslagenes størrelse skelnes mellem fin og grov tremor.

Fysiologisk tremor forekommer normalt som en fin rysten med en frekvens på 8-12 svingninger pr. sekund og anes kun svagt på de fremrakte hænder. Den øges ved nervøsitet, træthed og efter indtagelse af stærk kaffe, og den er udtalt ved for højt stofskifte og ved abstinens.

Tremor i hvile ses fx, når hænderne holdes roligt i skødet, og langsom hviletremor med en frekvens på 4-6 svingninger pr. sekund er et karakteristisk symptom ved Parkinsons sygdom. Intentionstremor er et ledsagesymptom til bevægelser, som er ustabile, ofte pga. sygdom i lillehjernen. Stillingstremor (postural tremor) ses, når en bestemt stilling skal fastholdes, og forekommer bl.a. som en arveligt betinget svaghed (familiær tremor) eller sent i livet (senil tremor).

Tremor øges, når personen iagttages og ved anden psykisk belastning, og den kan være invaliderende ved at gøre håndskriften ulæselig og bevægelserne usikre. Tremor opleves også — som andre ufrivillige bevægelser — som nedværdigende, ikke mindst når hovedet og stemmen også ryster.

Behandling med betablokkere er som regel effektiv, dog ikke ved intentionstremor. Spise- og drikkeredskaber med en vis tyngde kan være til stor hjælp.