Træspidsmus (Tupaia sp.) er gode klatrere og færdes behændigt i vegetationen.

.

Træspidsmusene udgør en orden af egernlignende pattedyr. De omfatter to familier, Tupaiidae og Ptilocercidae, med i alt fem slægter og 20 arter. På grund af ligheder med både insektædere (Insectivora) og primater (Primates) har træspidsmusene ført en omtumlet tilværelse i den zoologiske systematik. Nogle zoologer har tidligere regnet dem for avancerede insektædere, mens andre anså dem for primitive primater. Formentlig er de nærmest beslægtede med primater og kaguanger (Dermoptera).

Faktaboks

Også kendt som

Scandentia

De er langstrakte dyr med en spids snude og en lang hale. Træspidsmusene varierer i kropslængde fra ca. 10 til ca. 22 cm med en hale af tilsvarende længde og en vægt på 100-400 g. De har en kort, tæt pels og er ensfarvet brune med lysere underside. Enkelte arter har sort-hvide tegninger i hovedet.

Træspidsmus er udbredt i Syd- og Sydøstasien fra Indien i vest til Filippinerne i øst. Her lever de i skovområder og er fortrinsvis dagaktive. De klatrer glimrende og bruger deres veludviklede syns-, høre- og lugtesans til gennem størstedelen af dagen at søge efter føde i træer og på jorden. Træspidsmus lever af insekter, frugt og frø, men kan også tage mindre hvirveldyr. De fleste arter lever parvis, men man har eksempler på, at i hvert fald arterne af slægten Tupaia kan leve i grupper med en enkelt han og flere hunner. Hunnerne føder 1-3 unger efter en drægtighed på 1,5-2 måneder. Ungerne fødes i en rede i en hul træstamme eller i en kvasbunke, og de bliver kønsmodne efter ca. tre måneder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig