Insektædere, Insectivora, pattedyrorden, der kan opdeles i 72 forskellige slægter omfattende knap 400 arter. De vigtigste grupper i denne meget diverse orden er: børstesvin i vid forstand (Tenrecoidea, dvs. børstesvin og odderspidsmus samt solenodonter), guldmuldvarpe (Chrysochloroidea), pindsvin (Erinaceoidea, dvs. rottepindsvin og egentlige pindsvin), spidsmus i vid forstand (Soricoidea, dvs. spidsmus og muldvarpe) samt springspidsmus (Macrosceloidea). Insektædere betragtes som de mest oprindelige (primitive) af alle nulevende højere (placentale) pattedyr, idet de har bygningsmæssige fællestræk med et uddødt insektæderlignende dyr (fra Kridt), der anses for pattedyrenes stamform. Grupperne pindsvin og spidsmus ligner bygningsmæssigt meget stamformen og benævnes ofte ægte insektædere.

Der findes insektædere i alle verdensdele undtagen i det australske område, størsteparten af Sydamerika og polarområderne. I Danmark lever fem arter: pindsvinet, muldvarpen og tre spidsmusarter. De fleste insektædere er af beskeden eller meget lille størrelse. De små former lever skjult, beskyttet imod fjender. Insektæderes forsvar over for rovdyr er i det hele taget passivt; midler kan være en veludviklet pigbeklædning eller ildelugtende sekreter fra kirtler. Insektæderes levevis er vidt forskellig, og der findes løbende, klatrende, gravende og svømmende former. De er overvejende rovdyr og tager fortrinsvis insekter.

Insektædere er lavbenede sålegængere, der oftest har fem klobærende tæer på alle fødder. Kraniet er langt, fladt og smalt med svagt udviklet eller manglende kindbue. Der findes op til 44 tænder ("oprindeligt tandsæt") med én eller flere spidser (spidsknudrede), egnede til at bide igennem byttedyr med et hårdt ydre panser såsom insekter. Modsat flertallet af højere pattedyr har storhjernen hos insektædere en glat overflade og et lille volumen. Lugtesansen er særdeles veludviklet og spiller en hovedrolle sammen med føle- og vibrationssansen, der er knyttet til oftest lange og bevægelige varbørster (knurhår) omkring mund, næse, øjne og spredt på kroppen. Hørelsen er også god, og i hvert fald nogle arter kan producere og opfatte ultralyde, der formodes at tjene til såvel kommunikation som orientering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig