Tovtrækning var en olympisk disciplin i årene 1900-1920 som en del af atletikken. Et mandskab (tv.) bestående af danskerne Eugen Schmidt, Edgar Aabye og Charles Winckler samt svenskerne Gustaf Söderström, Karl Gustav Staaf og August Nielsson besejrede ved legene i Paris i 1900 på banen i Boulogneskoven et fransk hold og vandt det olympiske mesterskab.

.

Tovtrækning er en idrætskonkurrence, hvor to hold a normalt otte personer trækker i hver sin ende af et ca. 35 m langt tov og prøver at trække modstanderne mindst fire meter hen over et mærke. Midtermærket placeres over en midterlinje på konkurrencepladsen, og det hold, der først trækker modstandernes 4-metermærke over midterlinjen, har vundet.

Tovtrækning kendes fra oldtiden og var olympisk disciplin under atletik i årene 1900-1920. Danmark vandt sammen med Sverige guld i tovtrækning ved De Olympiske Lege i 1900. Det internationale forbund, Tug of War International Federation (TWIF), blev stiftet i 1960 og arrangerer udendørs og indendørs VM.

I de fleste lande, inklusive Danmark, er tovtrækning dog først og fremmest en fritidsaktivitet, der dyrkes på lejrskoler mv.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig