Tosprogethed er brug af to eller flere sprog privat eller offentligt.

Faktaboks

Også kendt som

bilingualisme eller bilingvisme

Børn, unge og voksne, der i hverdagen bruger flere sprog som dagligsprog, betegnes som tosprogede, uanset den enkeltes sprogfærdighedsniveau og hjemmets et- eller tosprogethed. Mange med dansk som modersmål er således tosprogede, idet de bruger fx dansk hjemme og engelsk på arbejdspladsen. Betegnelsen tosproget dækker dog ofte personer med anden etnisk baggrund eller med et andet modersmål end dansk. Tosprogede, der taler flere end to sprog, kaldes også flersprogede.

Børn, der fra fødslen tilegner sig to sprog, betegnes simultant tosprogede, mens børn, der tilegner sig ét sprog fra fødslen og først senere møder et andet sprog, betegnes sekventielt tosprogede.

Tosprogethed kan opstå blandt sproglige mindretal eller ved international kontakt, og i mange tosprogede samfund har flere sprog officiel status. Sprogblanding, lån og kodeskift, fx mellem dansk og engelsk det er dumt, isn't it? og dansk og tyrkisk liminizi låne edeyim mi? 'må jeg låne jeres lim?', er almindeligt forekommende træk ved tosprogethed.

Tosproget undervisning

I tosproget undervisning er modersmål og målsprog begge både fag og kommunikationsmiddel. Tosproget undervisning kan i et vist omfang have sprogskifte som mål, og sprogsituationen betegnes da overgangstosprogethed, men der kan også stiles mod funktionel tosprogethed på højt niveau enten for samtlige elever, såkaldt tovejs-tosprogethed, eller alene for gruppen af mindretalselever, envejs-tosprogethed. Meget få tosprogede behersker flere sprog på samme niveau; de kaldes balanceret tosprogede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig