Tosproget er en person, der bruger to sprog i hverdagen, uanset personens sprogfærdigheder. Mange med dansk som modersmål er således tosprogede, da de bruger dansk hjemme og engelsk online eller på arbejdspladsen.

Faktaboks

Også kendt som

bilingval

Den officielle definition af tosprogede elever i Danmark lyder: "Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk" (Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, 2016, §1).

Personer, der tilegner sig to sprog fra fødslen, betegnes simultant tosprogede, mens personer, der tilegner sig ét sprog fra fødslen og først senere i livet begynder at tilegne sig et andetsprog, betegnes sekventielt tosprogede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig