toskisk

Toskisk er sammen med gegisk den ene af de to hoveddialekter af albansk.

Toskisk dækker først og fremmest de dialekter af albansk, der tales i Sydalbanien, Italien, Grækenland og det sydvestlige Nordmakedonien omkring Ohridsøen; men dominerer også en række mindre albansktalende lommer i Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Tyrkiet og Egypten.

Dialekterne i Italien kaldes for arbëresh. I Grækenland skelnes der oprindelig mellem arvanitika i syd og tjamisk i Epirus i nordvest foruden de nordligere varianter, der er kommet med nyere indvandring fra Albanien.

Toskisk, som ligger til grund for moderne standardalbansk og det albanske skriftsprog, kendetegnes bl.a. ved udviklingen af intervokalisk -n- til -r-, jf. toskisk verë 'vin' over for gegisk venë, og ved fravær af nasale vokaler som î, jf. toskisk mulli 'mølle' over for gegisk mullî.