told

Artikelstart

Told, skat, som pålægges importerede varer og tjenesteydelser. Motiverne hertil kan være at øge de offentlige indtægter, at favorisere indenlandsk produktion og beskæftigelse eller at påvirke udenrigshandelens sammensætning, hvad handelspartnere angår.

Faktaboks

Etymologi
Ordet told kommer via mlat. toloneum fra gr. teloneion 'toldhus', afledn. af telos 'endemål, endelig afregning'.

I erkendelse af betydningen af frihandel for en velfungerende international arbejdsdeling med vidtdreven specialisering mellem de enkelte lande har told fået en klart aftagende betydning siden 2. Verdenskrig.

Toldafvikling har været et konstant tema ved de globale handelsforhandlinger gennem GATT, fra 1994 WTO, hvorved de gennemsnitlige toldsatser i industrilandene er blevet reduceret til under 5% af importværdien. Samtidig har dannelse af regionale toldunioner, især EU, helt fjernet told mellem deltagerlandene og reduceret den fælles ydre told, der pålægges import fra tredjelande; indtægterne ved den fælles ydre told tilfalder EU som en del af unionens "egne indtægter".

Mens en forøgelse af de offentlige indtægter og favorisering af den indenlandske produktion gradvis er trådt i baggrunden som motiver for told, har told stadig nogen betydning som et handelspolitisk instrument. Trussel om pålæggelse af told kan stadig anvendes som et middel til at tvinge et lands handelspartnere til at åbne deres markeder. GATT- og WTO-reglerne tillader således landene at pålægge told som en gengældelsesforanstaltning samt at forhøje toldsatserne på varer, som dokumenteres at blive solgt til klart højere priser på producentlandets hjemmemarked — antidumping- eller kompensationstold, se protektionisme; men også som handelspolitisk instrument har told omkring 2000 langt mindre betydning end tidligere. Se også udenrigshandel.

Strafferet

Overtrædelse af Toldlovens bestemmelser med det forsæt at unddrage sig told eller afgifter kaldes toldsvig. Det gælder ved indførsel af toldpligtige varer uden toldangivelse, ved fjernelse af varer, der er under toldlukke, ved brug eller forbrug af ufortoldede varer etc. Sidestillet hermed er salg, modtagelse, transport eller opbevaring af indsmuglede varer, såkaldt toldhæleri. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil to år. Foreligger der smugleri af særlig grov karakter, er forbrydelsen omfattet af Straffeloven § 289, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.

Historie

I oldtiden og middelalderen var told betegnelse for en lang række afgifter, der blev betalt af varer, skibe og vogne ved passage eller ankomst, typisk til den, der besad pågældende territorium eller havde kontrol med et pas, en flodmunding eller et snævert farvand (jf. Sundtolden). I begrundelsen for opkrævningen indgik ofte løfter om beskyttelse, farvandsafmærkning eller lignende; realiteten var, at den, der havde magten, tiltog sig retten til told. Dens størrelse begrænsedes stort set kun af de handlendes muligheder for at søge andetsteds hen. Et større territorium eller en hel stat som afgrænset toldområde med ensartede satser for import og eksport er et relativt nyt fænomen. For Danmarks vedkommende indførtes en enhedstarif i 1611.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig