Sundtolden var en skibstold, der blev betalt af fremmede skibe for at passere Øresund. Sundtolden blev indført i 1429 og afskaffet i 1857.

Historie

Øresundstolden anses almindeligvis for at være blevet indført ca. 1429 af Erik 7. af Pommern, men den kan ses som en direkte fortsættelse af den told, kong Abel i 1251 fastsatte for såkaldte ummelandsfarereSkånemarkedet; den var forskellig for dem, der havde markedet som slutdestination, og dem, der fortsatte ind i Østersøen.

Fra engang efter 1370 blev den skånske told opkrævet i Helsingborg, men i 1429 bestemte Erik, at tolden fremtidig skulle erlægges på den nybyggede borg i Helsingør, og at alle fremmede skibe skulle betale en nobel for at passere, hvilket var en betydelig forøgelse af afgiften. I løbet af de mere end 400 år, Sundtolden blev opkrævet, blev både den og beregningsreglerne ændret mange gange, ligesom forskellige stater gennem kortere eller længere tid var fritaget for tolden som resultat af de realpolitiske forhold i området.

Øresund var længe et rent dansk farvand, hvilket kunne legitimere Sundtolden, men med det endelige tab af Skåne i 1660 var det ikke mere tilfældet. Det kan derfor undre, at det alligevel lykkedes at opretholde tolden, der også blev opkrævet for passage af Bælterne (Strømtold) og fra 1784 af den nye Ejderkanal (Kanaltold). Efterhånden blev situationen da også uholdbar, og en ændring var ikke længere til at komme udenom, da USA i 1855 meddelte, at amerikanske skibe fra 1856 ikke mere ville betale tolden. Resultatet blev, at Danmark mod en engangsydelse fra en række søfarende nationer på 33,5 mio. rigsdaler opgav Sundtolden fra 1857; se Øresundstraktaten.

Sundtolden havde givet meget store indtægter til den danske krone, som dog også måtte betale en høj pris i form af den uvilje, afgiften affødte hos de søfarende nationer. En konsekvens blev disse staters indgriben i dansk-svenske konflikter for at hindre, at ét land igen kom til at beherske begge sider af Øresund. Dermed var danske forsøg på efter 1660 at generobre Skånelandene i realiteten dømt til at mislykkes.

Verdenskulturarv

Sundtoldregnskaberne er bevaret fra 1497 og frem, efter 1536 i lange serier, og de er en uvurderlig kilde til belysning af søfarten i danske farvande i perioden. Arkivet blev i 2007 optaget på UNESCOS verdenskulturarvsliste og er nu digitaliseret og tilgængeligt online.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig