Tikopiansk er et polynesisk outlier-sprog, som tales på øen Tikopia i Salomonøernes Temotuprovins af ca. 3000 mennesker, samt af mindre grupper på de andre større øer i Temotuprovinsen, såsom Vanikoro, Utupua og Nendö.

Tikopiansk er tæt beslægtet med sproget anutansk, som tales på øen Anuta i samme provins, godt og vel 100 kilometer nordøst for Tikopia.

Tikopiansk lader til at have 10 konsonantfonemer – m, p, f, v, n, t, s, l, ŋ, k – og fem vokalfonemer – a, e, i, o, u – som findes i både korte og lange udgaver.

Tikopiansk er blevet studeret af blandt andre den newzealandske antropolog Raymond Firth og den danske antropolog Torben Monberg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig