Tamarinde.

.

Tamarinde er et stort træ i caesalpiniaunderfamilien i ærteblomstfamilien. Dets naturlige udbredelse er usikker, men er i dag almindelig dyrket i tropiske egne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tamarinde kommer via oldfransk fra arabisk tamr 'daddel' og hindī 'fra Indien'.
Også kendt som

Tamarindus indica, tamarindetræ, tamarind

Det er et stort træ med ligefinnede blade og store, hvide eller lysegule, rødprikkede blomster.

Frugten er en uopspringende bælg, indtil 15 cm lang. Frugtkødet kan spises råt og har en behagelig, sødlig og syrlig smag.

Tamarinde i madlavning

Frugten anvendes som krydderi i det indisk og pakistanske køkken. Bælgene kommer i handelen som pressede blokke eller formalet som pasta. De indgår i chutneyer, i limonadeagtige drikke og som en væsentlig bestanddel i engelsk sauce.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig