Takoyaki er en japansk streetfood-ret.

Madbod med salg af takoyaki i Osaka, Japan.

Takoyaki er en japansk streetfood-ret. Det er pandekagekugler eller en slags krydrede æbleskiver fyldt med ottearmet blæksprutte. Takoyaki bliver toppet med mayonnaise, rød krydret dressing (bulldog sauce) og høvlet katsuobushi (tørret bonitofisk).

Faktaboks

Etymologi

tako betyder på japansk "blæksprutte" og yaki betyder "stegt eller grillet".

Størrelsen på takoyaki er mindre end danske æbleskiver. De bliver stegt på store jernpander på streetfood-markeder og andre gadekøkkener. Takoyaki serveres rygende varme, oftest seks i en servering, og de spises med en lille træpind fra en engangstallerken.

Takoyaki er især kendt i Osaka i Japan, men er nu mere udbredt andre steder også i udlandet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig