Vester Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vester Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. En stor del af murværket er dog repareret senere i middelalderen, hvilket tyder på, at kirken kan have været forladt i en længere årrække – sandsynligvis resultatet af en affolkning af området, forårsaget af pesten.

Til trods for reparationerne af murværket er der alligevel bevaret flere detaljer fra romansk tid. I romansk tid var kirkers vinduer generelt små og højtsiddende. I Vester Kirke er fire sådanne vinduer bevaret. De tæller alle tre vinduer i kirkens nordside, samt et tilmuret vindue på korets østgavl, som er synligt udvendigt. De større vinduer mod syd er alle yngre.

Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på både indersiden og ydersiden. Den tilsvarende syddør er helt forsvundet bag senere tilmuringer.

Kirkens tårn blev opført i 1913. Dets tårnrum blev indrettet til våbenhus, og et ældre våbenhus syd for skibet blev derfor revet ned, hvilket var relativt almindeligt på tårnets opførelsestid. Tårnet er bygget med en blændingsdekoration på vestmuren, dvs. en dekorativ murniche, og øverst har det et pyramideformet spir. Fra tårnrummet kan man komme ind i skibet gennem en dør, som er indsat i en stor, rundbuet portal der øverst er udsmykket med et kors.

Indvendigt står kirken med hvidkalkede vægge, rødt teglgulv og et farverigt loft i lilla nuancer, som er farvesat sammen med inventaret i primært grønlige og lilla nuancer, og dermed giver kirkerummet en sammenhængende karakter.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovstav øverst på kummen og omkring fodens felter, mens den nederste del af kummen også har udhuggede bægerblade.

Siden 2009 har alteret været udsmykket med et lille krucifiks fra ca. 1475-1500. Den tidligere dekoration, nemlig maleriet ”Den gode hyrde” fra 1915, har siden 2009 hængt på skibets vestvæg mod syd.

Prædikestolen fra 1919 er i den tidstypiske skønvirkestil. Den er opbygget af fire fag der opdeles af enkle, træskårne søjler, og er udsmykket med udskårne friser der forestiller vinblade og symbolerne for tro, håb, kærlighed og renhed.

Kirkens bænke er fra 1944.

Af gravminder ved kirken kan nævnes en sjældent type af smedejernsmonument på kirkegården, som er opsat i eller kort efter 1858.