Menneskets tænder anlægges i syvende uge af fosterlivet, da der fra mundhuleepithelet vokser tappe af epithelceller, tandknopper, ned i det udifferentierede bindevæv, mesenchym (se fosterudvikling), i kæbeanlæggene: 20 i alt, én for hver mælketand. Knopperne udvikler sig i løbet af de følgende uger til klokkeformede strukturer, emaljeorganer, omkring en kerne af mesenchym, en tandpapil. Mesenchymcellerne nærmest emaljeorganet differentierer til odontoblaster, der danner dentin, mens de inderste celler i emaljeorganet differentierer til emaljedannende celler, ameloblaster.
Odontoblasterne danner et lag af tætstående, cylindriske celler på emaljeorganets inderside, hvor de syntetiserer og udskiller et organisk materiale, prædentin, hvori der derefter udfældes hydroxyapatit. Odontoblasterne udskiller kun prædentin ind mod emaljeorganet. I takt med dentindannelsen trækker odontoblasterne sig tilbage, efterladende en tynd udløber indlejret i en snæver kanal i den søjle af dentin, som den enkelte odontoblast opbygger.
Emaljedannelsen har ligheder med dentindannelsen, men adskiller sig fra denne, ved at næsten alt det organiske materiale, som ameloblasterne først udskiller, genoptages af disse i takt med mineraliseringen. Den færdigdannede emalje indeholder kun ca. 2 procent organisk materiale og er helt kompakt, idet ameloblasterne ikke efterlader udløbere i de emaljeprismer, de opbygger.
Tandpapillen, der fører kar og nerver frem til odontoblastlaget, indsnævres til pulpahulen i den færdigudviklede tand. Så længe tanden er under vækst, er indgangen til pulpahulen bred, rodåben. Hos dyr med tænder, der vokser livet igennem, fx gnavere, forbliver rodkanalerne åbne livet igennem.
Hos dyr med foldede tænder sker der en foldning af emaljeorganet enten på tværs (fx elefantens kindtænder) eller på langs af tanden (fx hestens kindtænder). Hos disse dyr strækker tandcementdannelsen sig op over kronen, således at mellemrummene mellem emaljefolderne udfyldes skiftevis af dentin og cement, som imidlertid hurtigt slides, således at emaljen står frem som hårde kamme på tyggefladerne.
De blivende tænder anlægges fra sidegrene på de epithelnedvækster, hvorfra mælketænderne anlægges. Bagkindtænderne dannes fra sidegrene på en bagudrettet, selvstændig nedvækst. Alle de blivende tænder anlægges i fosterlivet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.