Syre er en tidligere betegnelse for en kemisk forbindelse, der i vandig opløsning både smager og reagerer surt (pH mindre end 7). Nu defineres en syre sædvanligvis som et molekyle eller en ion, der kan afgive én eller flere hydrogenioner til en base.

De vigtigste syrer er mineralsyrerne saltsyre, svovlsyre og salpetersyre. Disse er fuldstændig dissocieret (adskilt i hydrogenioner og syrerestioner) i vandig opløsning og betegnes derfor stærke syrer. Karakteristisk er deres reaktion med baser, som, hvis der anvendes en ækvivalent mængde stærk base, fører til neutralisation (pH = 7). I modsætning hertil afgiver eddikesyre ved opløsning i vand kun en lille del af sine hydrogenioner til vandet og kaldes derfor en svag syre.

Oxiderne af ikke-metallerne har ligeledes syreegenskaber, idet de danner syrer ved opløsning i vand og dermed er syreanhydrider.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig