Syditalisk keramik er keramik fra de mange værksteder, der blev etableret i det græske Syditalien (Magna Graecia) fra ca. 440 f.v.t., og som i løbet af 300-tallet fik den attiske keramik til at tabe terræn. Syditalisk keramik domineres af rødfigursstilen, hvor figurerne er udsparet i den sortmalede overflade, og af maleri i flere farver på hvid grund. En særlig udbredt værktype var krateren.

Faktaboks

Også kendt som

syditaliensk keramik

Bemalet keramik gik af mode i Grækenland i løbet af 300-tallet; den attiske rødfigursstil, der fra ca. 530 f.v.t. gradvist havde afløst sortfigursstilen, ophørte helt i begyndelsen af hellenistisk tid, men i Syditalien holdt rødfigurskeramikken sig længere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig