Sulfanilsyre, 4-aminobenzensulfonsyre, C6H7NO3S, hvidt krystallinsk stof, som ved opvarmning nedbrydes ved ca. 288 °C uden at smelte. Sulfanilsyre fremstilles ved sulfonering af anilin med svovlsyre og anvendes til fremstilling af azofarvestoffer og sulfonamider samt som reagens ved bestemmelse af nitrit.