Sulfonering, kemisk proces, hvorved organiske forbindelser omdannes til sulfonsyrer, fx benzen til benzensulfonsyre. Sulfonering foretages ved behandling med koncentreret eller rygende svovlsyre, der indeholder svovltrioxid, hvorved de fleste aromatiske forbindelser kan omdannes til sulfonsyrer. Sulfonering med klorsulfonsyre fører til sulfonsyreklorider, som bruges til at fremstille bl.a. sulfonamider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.