suler

Blåfodet sule (Sula nebouxii) på rede på Galápagos.

.

Suler. Sule (Sula bassana). Fuglen i midten er en ungfyúgl, fuglen øverst th. en 3-årig.

.

Blåfodet sule (Sula nebouxii) på Galápagos.

.

Artikelstart

Suler er en familie af årefodede fugle med ni arter, der som regel anbringes i samme slægt, Sula. Det er havfugle på 64-100 cm, et vingefang på 91-180 cm og en torpedoformet krop, med lange, ret smalle vinger og temmelig lang, kileformet hale. Næbbet er kraftigt, kegleformet tilspidset, uden udvendige næsebor og med en fin savtakning langs randen, der hjælper til at fastholde et glat bytte. Føden er fisk og i nogen grad blæksprutter, som sulerne styrtdykker efter fra 10-30 m højde. Impulsen alene kan bringe dem ned på 3-10 m dybde; ofte fortsætter de ved vingernes hjælp et stykke længere ned og fanger i reglen byttet nedefra under opstigningen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sule kommer af færøsk og islandsk súla, af oldnisk súla 'kløftet stolpe' pga. vingespidsernes udseende i hvilestilling.
Også kendt som

Sulidae

Suler yngler kolonivis på øer og klippekyster, to af arterne i træer og resten på jorden. De forskellige arter lægger fra ét til fire æg. Sulerne mangler rugeplet og ruger æggene ved at anbringe føddernes svømmehud oven på dem. Ungerne klækkes næsten nøgne. Seks af arterne er overvejende tropiske, de sidste tre, som er nært beslægtede, er udbredt i hhv. Nordatlanten, det sydlige Afrika og i Sydøstaustralien og på New Zealand.

I Danmark forekommer den nordatlantiske art (Sula bassana) almindeligt, især i de ydre farvande. Det er den største af sulerne med en vægt på op til 3,6 kg. Den voksne fugl er kridhvid med sort fod og gult hoved; ungfuglene er mørkebrune og anlægger gradvis den voksne dragt i løbet af de første 4-5 leveår.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig