En stregkliché er en fotokemisk fremstillet metalkliché, som regel af zink, beregnet til højtryk af stregtegninger. Metoden afløste en række rent kemiske fremstillingsteknikker omkring 1870, erstattede danskeren Christian Piils kemitypi fra 1840'erne og udfasede i slutningen af 1800-tallet den xylografiske skæring af træstokke til gengivelse af stregtegninger.