stereokemi

Stereokemi beskriver den rumlige konfiguration af molekyler. Stereoisomeri er når molekyler har samme molekylære formel, men forskellig rumlig konfiguration af atomerne, i.e. forskellig stereokemi. Stereokemi er især vigtig i organisk kemi, da carbon med fire forskellige substituenter er chiralt og dermed har stereokemi. Molekyler med forskellig stereokemi har forskellige egenskaber og interaktioner med andre stoffer, især i biologien.

Stereoisomeri deles op i 2 hovedtyper: konfigurationel stereoisomeri og konformationsisomeri.

Konfigurationel stereoisomeri omfatter to hovedkategorier: enantiomerer og diastereomerer. Enantiomerer er hinandens spejlbilleder. Et eksempel på enantiomerer er L- og D-isomerer af aminosyrer. Diastereomerer har forskellige rumlige arrangementer af atomer, men de er ikke hinandens spejlbilleder. Et eksempel er cis-trans isomeri i alkener.

Konformationsisomeri refererer til forskellige rotationer om enkeltbindinger, der kan give forskellige rumlige arrangementer af molekyler, men disse er normalt ikke betragtet som stereoisomerer, da de kan konverteres ved rotation om enkeltbindingen.

Stereokemi er særlig vigtig i biologiske og medicinske sammenhænge, da biologiske molekyler ofte interagerer med hinanden på en stereospecifik måde, hvilket betyder, at den rumlige konfiguration af molekylerne er afgørende for deres biologiske aktivitet. Der er derfor stor interesse i at kunne syntetiserer molekyler stereoselektivt.