Produkter af ensartet kvalitet er en forudsætning for handel af større mængder og for industriel produktion. Til eksempel indeholder en personbil mindst 10.000 dele, og fordi de fleste dele er billige massefabrikerede standardiserede udskiftelige dele, kan en bil produceres for et ringe beløb.
Standarder er en forudsætning for aftaler om handel af større mængder. Således kan en man bestille et produkt ud fra en beskrivelse, en standard, og han kan med rimelig sikkerhed forvente at få et produkt, som er som beskrivelsen – altså overholder standarden. Sammen med beskrivelsen findes ofte regler for at teste, om produktet nu også overholder standarden. Omhyggelige beskrivelser af standarder forhindrer samtidig konflikter og gør det let at bestille produkter.
De første standarder handlede om produkters kvalitet, hvor en minimumstandard aftaltes mellem sælger og køber og ofte nedskrevet i et formelt dokument. Senere kunne sådanne aftaler anvendes af andre firmaer i samme branche. Ingen kender antallet af disse standarder. Der findes mere end 36.000 standarder i registrene hos de internationale selskaber for standardisering, men herudover findes tusindvis af andre branchestandarder anvendt i andre sammenhænge.
Den verdensomspændende industrielle produktion bygger på disse standarder. En fabrikant af maskiner kan bestille stål fra et firma, man ikke kender, takket være bestilling af et produkt ud fra en standard. Man kan slå op i en prisliste over standardiserede kvaliteter, og derved man kan bestille det ønskede stål med rette indhold af kul, af en bestemt tykkelse, længde, og hvad man ellers ønsker. Materialet passer til deres maskiner, og til de produkter, der fremstilles.
I takt med at den internationale handel er steget i omfang, er standarder for sikkerhed blevet vigtige. Sikring af fødevarer er et grundlæggende område, hvor giftige kemiske produkter skal reduceres, men også sikkerhed ved potentielt farlige maskiner som biler og elektriske apparater er blevet et stadigt større område. Standardisering af afprøvningsmetoder indgår i arbejdet for menneskelig og materiel sikkerhed.
Som regel fastsættes standarderne af de berørte brancher selv, men standarder kan også opstå på to andre måder. For det første kan en teknisk løsning blive så udbredt, at den bliver en standard. Til eksempel har de fleste biler speeder til højre og bremse midt i fodpedalerne. De største fabrikanter valgte denne løsning, og efterfølgende valgte andre fabrikanter at følge den tekniske løsning; en standard var født. Et andet eksempel er udviklingen af standard for videobånd. Det meget velfungerende system BetaMax støttet af de store firmaer Sony og Philips tabte markedet til det teknisk mindre vellykkede VHS, idet de fleste øvrige firmaer i verden gik imod giganterne. Det sker nu ikke altid, at en standard bliver enerådende. Således findes der for TV teknologi to store standarder, PAL og SECAM.
En standard kan også besluttes af en myndighed. Det kan f.eks. være sundhedsmyndigheder, som bestemmer standarder af hensyn til befolkningens sundhed. Det kunne være en standard for det maksimale indhold af tjære i cigaretter. En beslutning kan også være for at beskytte miljøet ved at reducere overforbrug ved at kræve, at et bestemt elstik skal anvendes til at oplade mobiltelefoner eller ved at forbyde dieselmotorers udledning af partikler og NOx ud over et vist minimum.
Mange offentlige bestemmelser har henvisninger til udviklede standarder. Til eksempel indeholder Bygningsreglementet en række henvisninger til standarder udviklet af Dansk Standard.
Når en branche beslutter standarder, nedsættes et standardiseringsudvalg med eksperter fra forskellige interessenter, som diskuterer området og foreslår et antal produkter, som får en beskrivelse, en standard. Generelt ønsker erhvervene samtidig et begrænset antal forskellige enheder for at opnå de økonomiske fordele af masseproduktion. Derfor foretager udvalgene en dybtgående diskussion før standarderne stadfæstes.
Der er ofte tale om kommercielle konflikter, hvis et firma f.eks. skal ophøre med at bruge sit eget elektriske stik, mens konkurrenters stik bliver standard. Ofte indgås aftaler mellem firmaer om, at de i fællesskab skal anvende bestemte standarder.
De enkelte landes nationale standardiseringsorganisationer hjælper med at udvikle standarder og få dem formidlet. Disse organisationer laver ikke selv standarderne, men hjælper standardiseringsudvalg med deres arbejde, ligesom de hjælper med at sætte forslag i høring, så andre i branchen kan komme med ændringsforslag. Når udvalget har besluttet sig for standarderne, formidler selskabet de endelige standarder. Selskaberne får deres arbejde finansieret ved at sælge beskrivelser til firmaerne i branchen. Dansk Standard varetager standardisering i Danmark.
En international udveksling af varer kræver tilsvarende international enighed om standarder. Der findes derfor internationale aftaler om udstedelse af standarder. Standarder med skrappe krav om sikkerhed er et politisk ønske, og det har fået EU-Kommissionen til at støtte europæiske standarder. Således findes de europæiske organisationer European Committee for Standardization (CEN) på det generelle område, European Committee for Electrotechnical Standardization (CENELEC) på det elektrotekniske og European Telecommunications Standards Institute (ETSI) inden for telekommunikationssystemer. Udover de europæiske standardiseringsorganisationer finders der også de internationale organisationer: ISO, den generelle internationale standardiseringsorganisation, og International Electrotechnical Commission (IEC), den internationale elektrotekniske standardiseringsorganisation.
I dag overholder leverandører oftest beskrivelserne, så kunderne ikke behøver at kontrollere kvaliteten. Meget store dele af verdenshandlen er baseret på produkter med reference til standarder. Den nutidige industrielle produktion kræver en høj kvalitet, og et firma kan opnå et certifikat som bevis på, at det leverer varer af høj kvalitet. Firmaet betaler et selskab for at gennemgå firmaets forretningsgang, og ud fra en detaljeret analyse og krav til overholdelse af skrappe regler, kan der udstedes et certifikat.
Beskrivelse af standarder kan være meget komplicerede. Hver branche har sine produkter, hvor der skal beskrives farve, vægt, størrelse, kemisk sammensætning og meget andet. Beskrivelserne skal være korrekte, hvorfor en detaljeret terminologi er nødvendig. Derfor er det ikke kun teknikere involveret i at beskrive standarder, men også jurister og eksperter med kendskab til sprog.
Brugen af standarder er også udvidet til håndtering af andet end fysiske genstande. Således stiller staten krav til kvalitetscertifikater for overholdelse af standarder inden for offentlig revision.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.