IEC

Elektriske produkter var centrale for den industrielle revolution, og videnskabsfolk og praktikere diskuterede allerede i 1880’erne manglen på en fælles terminologi, mål og målemetoder. Ved den International Electrical Congress afholdt ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904, stod det klart, at der manglede standarder. Udstillerne havde apparater med forskellige volt, jævnstrøm, 1-, 2- og 3-faset vekselstrøm med mange forskellige frekvenser, og samtidig fandtes en stor variation af stik.

Som resultat besluttede kongressen at nedsætte en permanent international kommission til at fastsætte termer og målemetoder for elektriske apparater og maskiner. Efterfølgende etableredes IEC på et møde i London i 1906 med den tyske industrimand Alexander Siemens som ordfører. 15 lande blev medlemmer fra starten, herunder Danmark.

Den første tekniske komité blev nedsat i 1910 til bestemmelse af nomenklatur. Det følgende år nedsattes komitéer for måling af maskiner, elektromotorer og elektriske symboler. Allerede i 1914 kunne IEC udgive sin første liste over termer og definitioner, en liste over symboler for kvantiteter og symboler for navne på enheder og meget mere.

Efter verdenskrigen fortsatte den tekniske udvikling, og en jævn strøm af komitéer blev nedsat omhandlende lampefatninger, dampturbiner, aluminium kabler, volt, isoleringsolie, radiokommunikation m.v. Langt op i tid blev standarderne vedtaget i plenum blandt de deltagende repræsentanter, hvor der i 1926 deltog 120 repræsentanter fra 19 lande. I slutningen af 1920’erne blev beslutningen i plenum opgivet til fordel for et besluttende udvalg på syv medlemmer.

I 1930’erne fortsatte den tekniske udvikling, og endnu flere komitéer blev nedsat. I 1938 kunne IEC offentliggøre den første udgave af "International Electrotechnical Vocabulary" med mere end 2.000 termer på engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk – og esperanto.

En af organisationens vigtigste personer blev Charles Le Maistre, som valgtes til ”acting Secretary”. Han havde stillingen i næsten 50 år, indtil han døde i 1953.

Ved en reorganisering efter verdenskrigen flyttede IEC i 1948 til det neutrale Schweitz, som i forvejen havde mange internationale organisationer. Flytningen skete sammen med ISO til et kontorfællesskab i Genève. De første år styrede et lille sekretariat arbejdet med et par enkelte standarder om året, fik senere fik IEC en betydelig vækst. Frem til 1970 var væksten stor, idet den voksede til op mod 100 standarder om året. Herefter gik det for alvor stærkt. Hvor der siden 1914 og frem til 1970 var udstedt 744 standarder, er den årlige publicering i 2010’erne steget til samme antal.