solsort

Solsorten er en drossel, som er udbredt i næsten hele Europa samt i Centralasien, Indien og Kina.

Hannen er sort, mens hunnen er mørkebrun; længden er 25 cm og vægten ca. 80-100 g. Vingefanget er 34-38 cm.

Solsorten er den talrigeste ynglefugl i Danmark med en anslået bestand på 2,1 millioner par (2019). Den findes overalt i landet med de tætteste bestande i byernes villakvarterer. Reden anbringes i hække og buske, men kan også findes i kvasdynger, udhuse og carporte.

Den får normalt 2-3 kuld om året med 3-5 æg i hvert. Rugetiden er på 13-15 dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, og ungerne er flyvefærdige efter ca. 15 dage.

Føden er for en stor del animalsk og består af fx regnorme, insekter og snegle, men om vinteren optræder solsorten også på foderbrættet og æder brød, fedt og kerner. Bær, frugt og nedfaldsæbler er også på spisesedlen, især om vinteren.

Indtil 1880'erne var solsorten en sky og ret fåtallig skovfugl, men den begyndte gradvis at indvandre til byerne. Et forbud mod fangst i done fra 1894 kan have bidraget til denne udvikling.

De fleste danske solsorte er standfugle, men især hunner og ungfugle kan trække sydvestpå om vinteren.

Solsortens sang er melodisk og meget varieret og består af bløde fløjtetoner. Hvis solsorten ser en rovfugl nærme sig, kan den som advarsel bruge et alarmkald i et meget højt toneleje. Er det derimod en kat, som er på færde, advarer solsorten med et gentaget 'tjuk', en af sommeraftenens typiske lyde i parcelhuskvartererne.