Sydlig halsbåndsolfugl (Cinnyris chalybeus) fra Cape Town, Sydafrika. Af /Minden/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

solfugle

Hvidbuget solfugl (Cinnyris talatala) er en almindelig solfugl, som er vidt udbredt i det sydlige Afrika.

.

Artikelstart

Solfuglene er en familie af små, ofte farvestrålende spurvefugle fra Afrika, Sydøstasien og Nordøstaustralien. Langt de fleste findes i troperne, men enkelte forekommer også i tilgrænsende subtropiske områder. Der kendes ca. 140 arter, som fordeler sig på 16 slægter.

Faktaboks

Også kendt som

Nectariniidae

De er små fugle med en længde på 9-25 cm med et tyndt, nedadbuet næb, afrundede vinger og en kort til mellemlang hale. Hos langt de fleste arter er hannerne farvestrålende, ofte med metalglans, og nogle har forlængede halefjer; hunnerne er generelt ret uanseelige.

Solfugle findes i forskellige landskabstyper; de lever af insekter og nektar og har rørformet tunge. Uspecialiserede, kortnæbbede arter tager mange insekter og opsøger desuden et bredt spektrum af ofte insektbestøvede blomster, mens langnæbbede arter er mere eller mindre specialiserede på forskellige store blomster med langt kronrør, der som regel bestøves af fuglene. De 13 arter i slægten Arachnothera fra Sydøstasien adskiller sig fra andre solfugle ved overvejende at leve af edderkopper; de har et meget langt, stærkt buet næb og mangler metalfarver.

Fuglene lever parvis og forsvarer deres territorier mod både artsfæller og andre solfugle, og hannerne kan være meget stridbare. Hannen hjælper med opfodringen af ungerne, men hunnen bygger alene en hængende, overdækket rede og udruger kuldets to, sjældnere tre æg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig