skruefærge

Skruefærger var de færgetyper med skibsskruer, der opstod i anden halvdel af 1800-tallet, og som i begyndelsen af 1900-tallet erstattede hjuldamperne. Skruefærgerne var først dampdrevne, men blev senere motordrevne.

De ældste danske skruefærger var isbryderfærger med et enkelt jernbanespor (Valdemar 1876 og Marie 1890). De var stort set udformet som en lille jernbanefærge, men havde isbryderstævn. I 1894 blev der til Storebæltsoverfarten bygget en dobbeltsporet isbryderfærge med navnet Jylland, senere ændret til Fenris.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende (fx dampfærgen Aggersund og den enkeltsporede færge Helsingborg, begge bygget 1902). Forskellige varianter af denne færgetype blev meget udbredt både i Danmark og det øvrige Europa, senere også som motorfærger og både som bilfærger og jernbanefærger. Større skruefærger til længere ruter er dog i reglen konstrueret som skibe med spids forstavn og afrundet hæk, og de har udelukkende drivskruer i agterenden.

Den første store danske skruefærge, Prins Christian, blev bygget til DSB i 1903. Den havde to spor og var 86,9 m lang. Færgen var isforstærket og desuden den første, som havde en egentlig bovport med opklappeligt visir.