Skovsteppe, vegetationstype bestående af en mosaik af skov og græssteppe. Betegnelsen bruges især om vegetationen i en overgangszone fra SØ-Europa gennem Ukraine til Kaukasus. Nåletræer og bøg er sjældne, mens avnbøg og arter af elm er almindelige. En række danske plantearter fra kystskrænter, såkaldte Storebæltsplanter, fx svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) og arter af kohvede (Melampyrum), har deres hovedudbredelse i dette område.

Betegnelsen anvendes undertiden også om græsrige vegetationstyper med mange træer andre steder i verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig