avnbøg

Avnbøg er en slægt af løvfældende skovtræer i birkefamilien. ca. 35 arter vokser i den nordlige halvkugles tempererede egne; i Danmark findes almindelig avnbøg, Carpinus betulus, der er udbredt fra Vesteuropa til Iran. Avnbøg minder overfladisk om bøg, men har en svagt kantet stamme, dobbelttakket bladrand og helt anderledes blomster.

Avnbøge er middelstore træer med bladene placeret i to rækker langs grenene, således at skudsystemerne er affladede. Han- og hunblomsterne sidder begge i løst opbyggede rakler, der først kommer til syne ved løvspring midt i maj. Hanblomsterne mangler blosterblade og består kun af et antal støvbærere. Hunblomsterne bærer et lille oversædigt bloster og har to lange grifler. De sidder parvis bag et stort, trefliget støtteblad, der ved basis omslutter dem, og som vokser betydeligt i størrelse efter blomstringen for til sidst at fungere som faldskærm ved spredningen af den modne frugt, der er en nød.

Almindelig avnbøg er et op til 25 m højt træ med lysegrå, glat bark. Bladknopperne er slanke og spidse og sidder tæt trykket til grenen. Arten indvandrede til Danmark i bronzealderen, men blev først almindelig i jernalderen, hvor også bøgen kom til landet. Den er vildtvoksende i landets sydøstlige egne og mest almindelig på Bornholm og Lolland-Falster; den findes i øvrigt plantet i bøge- og egeskove.

Avnbøg producerer udmærket tømmer, men bruges i Danmark nu mest til brænde. Tidligere anvendtes det bl.a. til kamhjul i møller, til taljer og blokke i sejlskibe, til høvlsåler, skolæste, træinstrumenter og til hammermekanismerne i flygler og klaverer.

Almindelig avnbøg dyrkes også som skyggetålende prydtræ. På grund af små, skjulte knopper, "sovende øjne", bevarer træet længe evnen til at skyde fra ældre grene; det tåler derfor beskæring og anvendes navnlig som klippet hæk, der til dels beholder de visne blade i vinterhalvåret.