Skovsanger
Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix).
Skovsanger
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Skovsangeren er en almindelig dansk ynglefugl og trækgæst i løvsangernes familie. Den er lysegul på strube og bryst og grøn på oversiden. Undersiden er hvid. Skovsangeren har to meget forskellige sangtyper: en accelererende tonerække og en taktfast række af 4-17 dyy-lyde.

Faktaboks

Også kendt som

Phylloscopus sibilatrix

Den er udbredt i det meste af Europa og et stykke ind i Sibirien. Levestedet er løv- og blandskov. I Danmark bliver skovsangeren især opfattet som hjemmehørende i den højstammede bøgeskov; men mens bestanden i de senere år er gået tilbage i de østdanske løvskovsområder, ekspanderer den i Vest- og Nordjylland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig