Lister over valgresultater efter afstemningen om skotsk uafhængighed, Edinburgh 19.9.2014

Den første afstemning om skotsk selvstændighed blev afholdt den 18. september 2014. På billedet fra Royal Highland Centre i Edinburgh studerer nogle vælgere listerne med valgresultater fra de enkelte kredse dagen efter afstemningen.

Lister over valgresultater efter afstemningen om skotsk uafhængighed, Edinburgh 19.9.2014
Af /Ritzau Scanpix.

Siden opgivelsen af selvstændighed i 1707 var Skotland længe en integreret del af Storbritannien, med en befolkning, som generelt set var tilfredse med den status. Siden 1970'erne og ikke mindst efter indførelsen af udvidet selvstyre i 1999 er opbakningen i Skotlands befolkning til selvstændighed dog vokset markant. Ved den seneste folkeafstemning i 2014 om udtrædelse af unionen med Storbritannien stemte 45 % af skotterne for og 55 % imod.

Opgivelsen af selvstændighed i 1707

Af forskellige årsager, primært en truende statsbankerot, opgav det daværende skotske parlament i 1707 skotsk selvstændighed for at blive en integreret del af staten Storbritannien (som dengang desuden bestod af England og Wales, senere også af Irland). I århundrederne, der fulgte, var Skotland således også en del af den tids mægtigste magt og det enorme britiske imperium, hvori mange i den voksende skotske middelklasse gjorde deres formuer og karrierer.

Med Unionsaftalen i 1707 beholdt skotterne eget kirke-, skole- og retssystem, samt nogen administrativ selvbestemmelse, men bortset herfra blev landet styret fra Det britiske parlament og regeringskontorerne i London. En øget grad af hjemmestyre blev i flere perioder drøftet, men altid forkastet igen.

Der var i det hele taget gennem det 18., 19. og langt ind i det 20. århundrede kun meget ringe tilslutning i befolkningen til idéen om genoprettelsen af et selvstændigt Skotland med eget parlament og regering. Det eneste politiske parti med skotsk selvstændighed på dagsordenen, Scottish National Party (SNP), stod svagt og fik fx ved parlamentsvalget i 1951 kun 0,3 % af alle skotske stemmer.

Gryende trang til selvbestemmelse fra 1970'erne

Tilslutningen til selvstyre og (for nogle) selvstændighed vendte i 1970'erne, hvor Storbritanniens internationale position og økonomiske fremgang blev voldsomt reduceret. En folkeafstemning i 1979 om hjemmestyre resulterede i et snævert ’nej’, men et nationalistisk ønske om selvbestemmelse var født.

Pragmatisk set var fordelene ved medlemskabet af den moderne britiske stat langt mindre, end de havde været, og da man fandt olie ud for Skotlands kyst, virkede selvstyre og selvstændighed for mange som en reel mulighed. I 1980'erne og 1990'erne blev den opfattelse yderligere styrket af de regionale udviklingsmidler, som tilflød fra EU (Storbritannien var blevet medlem af EF i 1973, samme år som Danmark). Midlerne syntes at garantere en form for økonomisk sikkerhedsnet under en fremtidig selvstændig skotsk stat.

Mange års konservativt styre (1979-1997 og 2010-2024) har desuden skabt en opfattelse af et ’demokratisk underskud’ i den generelt socialdemokratisk-orienterede skotske befolkning: Skotterne bliver primært regeret af et parti, Conservative Party, som ganske få skotter stemmer på.

Devolution og genetablering af det skotske parlament

Skotske nationalister er delt mellem de, der ønsker fuld selvstændighed, og de, der stiller sig tilfredse med en høj grad af selvbestemmelse. Hidtil har de sidste været i overtal og har siden 1999 nydt genetableringen af et lokalt parlament og en selvstyreregering. Da Tony Blairs ’New Labour’-regering tilbød skotterne udvidet selvstyre via eget parlament med ’devolution’, stemte et stort flertal af skotterne (74 % af de afgivne stemmer) da også ’ja’ ved en folkeafstemning i 1997.

SNP, som fortsat har som primært mål at løsrive Skotland fra Storbritannien og genetablere en selvstændig skotsk stat, har siden 2007 været det dominerende, regeringsbærende parti i Skotlands lokalparlament i Edinburgh. I september 2014 lykkedes det partiet at afholde endnu en folkeafstemning, denne gang om skotsk løsrivelse og dermed udtræden af unionen med England, Wales og Nordirland. Resultatet blev, at 55 % af de afgivne stemmer sagde ’nej’ til selvstændighed, mens 45 % ønskede skotsk løsrivelse.

Ny folkeafstemning?

Forud for valget til Skotlands parlament i 2016 bekendtgjorde SNP imidlertid, at det ville arbejde for en ny folkeafstemning om uafhængighed, hvis betingelserne for Skotland i den britiske union ændrede sig afgørende. Ved samme lejlighed blev britisk udtræden af EU, kaldet Brexit, identificeret som en sådan afgørende ændring. Den indtraf i juni 2016 med flertal for ’leave’ ved folkeafstemningen om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU. I den afstemning stemte 62% af skotterne for ’remain’, men de blev stemt med ud af EU mod deres vilje af det engelske stemmeflertal. Oplevelsen bekræftede mange skotter i deres opfattelse af det ’demokratiske underskud’.

Efter valget til Skotlands parlament i maj 2021 stod det klart, at der her var flertal for at få en ny folkeafstemning; populært ofte omtalt som ’Indyref2’, som er en sammentrækning af ’a second Scottish independence referendum’.

Det skotske parlament kan imidlertid ikke selv beslutte at afholde en ny folkeafstemning, idet den britiske forfatning og lovgivningen om devolution til Skotland fra 1998 præciserer, at en sådan forfatningsmæssig beslutning stadig henhører under Det britiske parlament. Alle britiske premierministre siden 2014 har afvist, at en ny afstemning kan komme på tale før om en generations tid.

Højesterets afgørelse om folkeafstemning

Flertallet i Det skotske parlament indbragte denne politiske afvisning fra London for den britiske højesteret. Denne afsagde en enstemmig kendelse i oktober 2022, som fastslår, at kompetencen til at træffe beslutning om afholdelse af en ny folkeafstemning ligger i London og ikke i Edinburgh.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig