Skjult reklame er når et kommercielt budskab eller en kommerciel hensigt, er blevet skjult i fx en artikel, eller i andet redaktionelt stof i aviser og blade for at promovere et produkt eller tjenesteydelse. Skjult reklame er forbudt i dansk markedsføringsret. En reklame skal kunne identificeres som en reklame, uanset form og uanset i hvilket medium den bringes. Ikke skjule reklamen i sit budskab for at påvirke eller manipulere modtagerne til at købe.

Forbuddet gælder i alle typer medier, såsom de skrevne og trykte medier (advertorial), tv- og radioprogrammer, film (productplacement), sponsorering, internettet (bannerreklamer m.v.), kunstværker, duftmarkedsføring mv.

En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, jf. Markedsføringslovens § 6, stk. 4.

Reklamer på hjemmesider

Al markedsføring skal af den udformes og præsenteres på en sådan måde, at den tydelig fremstår som markedsføring. Hjemmesider bør ikke foreslå installation af software, hvis det ikke har sammenhæng med besøget på siden. Installation af software må under alle omstændigheder kun ske efter brugerens udtrykkelige og aktive accept. Indehaveren af en hjemmeside er som udgangspunkt ansvarlig for markedsføringen på denne, herunder når andre tillades at uploade materiale.

Reklamer på sociale medier

I sociale medier, chatrooms, blogs og lignende, som bl.a. er beregnet for udveksling af information mellem privatpersoner, må markedsføring kun finde sted, hvis det tydeligt fremgår, at der er tale om markedsføring, og på hvis vegne markedsføringen foretages. Hvis private modtager betaling eller andre fordele for at markedsføre en virksomheds produkter i sådanne fora, skal det klart fremgå. Hjemmesidens indehaver kan blive medansvarlig for, at dette sker.

Identifikation af reklamer på de sociale medier

Identifikation af reklamer på sociale medier kan ske følgende:

Blogs: Det skal fremgå tydeligt for læseren/seeren, hvis der er tale om reklame. Se notat om ”Gode råd til bloggere om skjult reklame” på www.forbrugerombudsmanden.dk

YouTube mv.: Tydeligt oplyses, hvis videoen er en reklame.

Instagram: Tydeligt skrive ”reklame”, #reklame..”.

Facebook: Tydeligt markere, hvis opslag er en reklame.

Influent og reklamering

En influent er en privat person, som reklamerer for en virksomheds produkter. Hvis en influent reklamerer for en virksomhed, fx ved at vise et af virksomhedens produkter frem på Instagram, Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat, et andet socialt medie eller på sin blog, skal det være tydeligt for den, der ser omtalen, at det er reklame.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig