Skeleton

Skeleton-kører ved VM i 2024.

Skeleton
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Skeleton er en vintersportsgren, hvor en kort stålkælk styres igennem en ca. 1200 m lang bane med 15 stejle kurver af en fører, der ligger på maven og har hovedet i fartretningen. Kælken, der styres med kroppens bevægelser, når en hastighed på 120-135 km/h.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra engelsk skeleton 'skelet, ramme', pga. den oprindelige slædes ribbelignende udseende

Disciplinen var på det olympiske program i 1928 og 1948 og igen fra 2002. Der arrangeres også VM. Skeleton er organiseret i International Bobsleigh & Skeleton Federation (før 2015 Fédération Internationale de Bobsleigh et de Tobogganing).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig