skælhaleegern

Skælhaleegern
Illustration fra 1898 af Zenkers skælhalemus (Zenkerella insignis) tegnet af den hollandske illustrator Joseph Smit (1836-1929).
Skælhaleegern
Af .

Artikelstart

Skælhaleegern er en betegnelse for to familier af afrikanske, egernlignende gnavere. Familien Anomaluridae omfatter slægten Anomalurus med fire arter og slægten Idiurus med to arter, mens familien Zenkerellidae kun omfatter arten Zenkers skælhalemus (Zenkerella insignis). De har alle en egernagtig form, men er formentlig kun fjernt beslægtede med egentlige egern. Deres nærmeste slægtninge er springharerne.

Faktaboks

Også kendt som

Anomaluridae, Zenkerellidae

Skælhaleegern kendes på en relativt tynd, korthåret hale, hvis underside ved haleroden har et område med grove, overlappende skæl. De egentlige skælhaleegern, slægten Anomalurus, er større arter med en kropsvægt på 0,3-2 kg og kropslængde på op til 45 cm; de lever mest af blade, blomster og frugter. Slægterne Idiurus og Zenkerella, som begge kaldes skælhalemus, selv om de tilhører forskellige familier, er små med en vægt på højst ca. 40 g. De lever i kolonier i hule træer i toppen af regnskovens højeste træer.

De er udbredt i det centrale Afrikas regnskove og bjergskove, men findes også i trægrupper på savannen og i galleriskove. Alle arterne i familien Anomaluridae har flyvehud mellem for- og bagben, fra ankel til hale og fra håndled til hals. Flyvehuden anvendes til glideflugt mellem træerne. Flyvehud mangler hos Zenkers skælhalemus (Z. insignis). Skælhaleegern er nataktive. Nogle arter er ret talrigt forekommende, men kendskabet til deres biologi, bl.a. forplantningsforhold og adfærd, er ret begrænset.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig