Den 9. juni 2024 skal belgierne vælge nye medlemmer til landets føderale parlament og deres fem regionale forsamlinger. Blandt befolkningen, hvor nu unge fra 16 år er stemmeberettigede, er de vigtigste valgtemaer migration og økonomi.

Valgets temaer

Økonomisk har Belgien i årtier kæmpet med store underskud på de offentlige finanser, hvilket har ført til reprimander og bøder fra EU-Kommissionen.

Også blandt befolkningen har de økonomiske trængsler på det seneste trængt sig på. Trods en faldene arbejdsløshed er et stigende antal mennesker faldet under fattigdomsgrænsen. Det har især været ældre, enlige og korttidsuddannede. Denne udvikling skyldes flere faktorer, men særligt et presset boligmarked kombineret med stigende energi- og fødevarepriser har været de mest fremtrædende årsager.

På migrationsområdet har Belgien oplevet en stigende legal og illegal indvandring, og man har ikke været gearet til at tackle de medfølgende udfordringer. Dette skyldes ikke mindst, at Belgiens komplekse føderale statsstruktur og de vanskelige økonomiske forhold har gjort det vanskeligt at iværksætte målrettet helhedsløsninger.

Regeringsdannelse efter valget

Disse problemstillinger har givet vind i sejlene til yderpartierne på højre- og venstrefløjen. Meningsmålinger har længe indikeret en vælgerlussing til den afgående premierminister Alexander De Croo fra Open VLD (Det flamsk liberale parti) og de traditionelle centrumpartier.

Belgien ser således ud til få et mindre jordskredsvalg, som kan uddybe skellet mellem det fransktalende Vallonien og det nederlansktalende Flandern. I Flandern forventes det yderste højre parti Vlaams Belang at blive det største parti, mens det socialistiske PTB (Parti du Travail de Belgique) står til at blive valgets vinder i Vallonien.

Vinder den flamske højrefløj vil det angiveligt puste til nye krav om reformer af den belgiske statsstruktur i retning af konføderalisme. Et forslag som de Vallonske partier allerede på forhånd har afvist at ville diskutere.

Ifølge Belgiens grundlov skal den føderale regering være sammensat af partier fra Flandern og Vallonien. Ydermere er det kutyme, at regeringen har flertal på både den flamske og den vallonske side. Det har tidligere vanskeliggjort regeringsdannelser. Med udsigt til højredrejning i Flandern og tilsvarende venstredrejning i Vallonien kan det forventes, at den næste regeringsdannelse også vil tage en rum tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig