Semafor, (af gr. sema 'tegn' og -phoros 'som bærer, fører'), signalsystem, der er baseret på to håndholdte flag eller over længere afstande en mast med bevægelige arme. Bogstaver og tal markeres ved flagenes eller armenes indbyrdes stilling. Se også signalering.
Danske jernbaner anvendte fra 1847 semaforer til optisk signalering mellem stationer og banevogtere og til tog. Signaleringen skete ved flettede kurve eller lamper, der blev hejst op i signalmasten. Fra 1862 anvendtes mastesignaler, semaforer med bevægelige signalarme, til signalering til tog. Siden 1930'erne har signaler, der viser lys hele døgnet, stort set afløst mastesignalerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.